Gennem faglig viden og erfaring fra praxis, har jeg et bredt fagligt fundament i
forhold til at støtte og vejlede voksne / børn med forskellige former for spise-forstyrrelser her anorexi, bulimi og tvangsspisning.
Således er min vejledning baseret på viden frem for ideologi.
Til faggrupperJeg tilbyder faglig vejledning -og supervision i offentligt regi til faggrupper, der
varetager behandling af spiseforstyrrelser.
Faggrupper tilbydes proffessionel sparring, samt redskaber til dybere indsigt og
forståelse, af de psykiske mekanismer og adfærdsmønstre hos mennesker i en
af ovennævnte livskriser.
Faglig vejledning og supervision til faggrupper kan omhandle sagssupervision
af en enkelt case. Eller det kan omhandle supervision på et fag-personligt plan
og problemområde, i forhold til at tackle arbejdet med spiseforstyrrelser og misbrugsmønstre.
Til privat personer
Jeg tilbyder støtte og vejledning via samtaleforløb.
Det er mit ønske:
● At dele min medfølelse og forståelse for den kamp du kæmper, når du lever med
din spiseforstyrrelse.
● At videregive forskellige redskaber til positiv mestring af dine tanker, følelser og
dine tvangsprægede adfærdsmønstre.
● At dele mine erfaringer om de fysiske følgevirkninger, der kan opstå i forbindelse
med en spiseforstyrrelse, afhænger af hvilken.
Uanset udgangspunkt vil jeg i et samtaleforløb hjælpe dig til:
● At blive mere bevidst om at håndtere de problemer og svære følelser, som får dig
ind i spiseforstyrrelsen.
● At være i din krop for derved at mærke og acceptere dine følelser og behov.
● At opdage og forstå hvordan din tænkning fungerer, og er medskaber af dine
problemer.
● At flytte fokus fra et negativt selvbillede, til et selvbillede, der er mere realistisk og positivt.
● Styrke modet og evnen til at leve i overensstemmelse med det, som føles sandt.
Udover samtale benytter jeg fysiske afspændingsøvelser, mindfulness og dagbog i min vejledning / behandling af spiseforstyrrelser.
Står jeg overfor en person, der har anorexi, er det naturligt for mig at vejlede i forbindelse med tilskud af essentielle fedtsyre, vitaminer og mineraler.
Jeg henviser til psykolog, hvis jeg vurderer, at der er behov for en dybere psykologisk synsvinkel, end jeg har kompetence til at varetage i en sag. Ligeledes henviser jeg til læge/tandlæge, hvis jeg vurderer det er mest forsvarligt i forhold til undersøgelse.
Udviklingsgruppe
Et samtaleforløb med positive resultater for dig er kompetencegivende for at starte i en udviklingsgruppe. I en gruppe er der max 6 deltagere, hvor alle kender til det at leve med en spiseforstyrrelse. Gruppen mødes en gang ugentlig i 2. mdr.
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information samt få tilsendt brochure.
Pårørendegruppe
Det fylder meget i en familie, hvis der en der har en spiseforstyrrelse.
Særligt for forældrene er det en smertefuld proces, fordi de føler stor afmægtighed i forhold til hvordan de skal gribe ind og hjælpe deres barn.
Forældrenes følelsesmæssige kampe handler ofte om skyld, sorg og fortvivelse, hvilket bunder i deres angst for at være dårlige forældre, og medskabende til deres barns spiseforstyrrelse.
Jeg tilbyder støtte via samtaleforløb til forældre/pårørende. Endvidere tilbydes deltagelse i en udviklingsgruppe med andre forældre/pårørende. I en gruppe er der max 6. deltagere, og man mødes en gang ugentlig i en mdr.
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information samt få tilsendt brochure.
Generelt
Fællesnævneren for en spiseforstyrrelse er, når et menneskes tanker, følelser og handlinger i forhold til mad, krop, vægt og motion går udover livskvaliteten i hverdagen.
Fællesnævneren for en spiseforstyrrelse er ligeledes, at der opbygges misbrugsmønstre og afhængighed på lige fod med andre former for misbrug.
En spiseforstyrrelse er blot det ydre symptom på bagved liggende følelsesmæssige og personlighedsmæssige problemer. Spiseforstyrrelsen er et redskab for at kunne overleve en indre tilstand af følelser, der er vanskelige at forholde sig til og dermed vanskelige at bearbejde. Det er således nødvendigt at forstå og behandle såvel symptomet som de indre psykiske tilstande og kampe som spiseforstyrrelsen fortæller om.
I arbejdet med spiseforstyrrelser har jeg erfaret hos nogle teenagere, at deres tanker omkring deres krop og mad, ændrede sig i 10 års alderen, men spiseforstyrrelsen brød først ud i teenager årene.
For andre børn / voksne kan en akut opstået kriseoplevelse være den udløsende faktor for udvikling af en spiseforstyrrelse.
Den tidsfaktor der ligger i bearbejdningsprocessen kan være meget forskellig fra menneske til menneske, og er afhængig af personens alder, mod, vilje, samt relationer til familie og øvrige netværk.
For nogle mennesker er en spiseforstyrrelse en livslang proces.
Omgivelsernes mod til at gribe nænsomt ind overfor en person med en spiseforstyrrelse er prisværdig. Det kan medvirke til første skridt i personens helbredelsesproces.
Her et lille udpluk af forskellige symptomer, helbredelsesrisiko og årsagsforhold.
Anorexi
Symptom: kontrol af mad, vægttab, afføringsmidler, ophør af menstruation, tvangsmotion.
Helbredsrisiko: hormonforandringer, mave/tarm, tandproblemer, hjerte.
Årsagsforhold: overansvarlig, perfektionisme, angst, vrede, skyldsfølelse.
Bulimia
Symptom: uhæmmet indtagelse af mad, gemmer mad, kaster op, synlige halsmuskler.
Helbredsrisiko:hormonforandringer, hudproblemer, tandproblemer, mave/tarm.
Årsagsforhold:manglende selvværd, siger ikke fra, skam, depressiv, skuffelse, svigt.
Tvangsspisning
Symptom: uhæmmet indtagelse af mad, stor overvægt, svigt af hygiejne, isolation.
Helbredsrisiko:kredsløb, forstoppelse, diabetes, hudproblemer, depression.
Årsagsforhold:ambivalens/grænser, sorg, vrede, ensomhed, skam, tab.
Til toppen
|
 |